Profil

Profil

Os på Konserveringsværkstedet


Værkstedet drives til daglig af indehaver Britt Christmas-Møller samt Dawid Poplawski.

Britt Christmas-Møller


Britt Christmas-Møller er uddannet Cand.Scient.Cons fra Kunstlinien på Kunstakademiets Konservatorskole i København og har været selvstændig siden 1998.


Britt er opvokset på fyn med kunst og antikviteter tæt inde på livet fra barns ben, da hendes forældre var antikvitetshandlere. Britt har været elev hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, København, og efterfølgende fastansat i ekspertafdelingen inden hun påbegyndte uddannelsen til malerikonservator. Hun har derfor stor erfaring med kunsthistorie, stilperioder og kunstværker fra alle perioder.

Dawid Poplawski


Dawid er uddannet MA fra afdelingen for konservering- og restaurering af malerier og polykrome skulpturer på Nicolaus Copernicus Universitet i Torun, Polen.Efter endt uddannelse har Dawid været tilknyttet adskillige restaureringsprojekter i polske kirker.


Dawid har navnlig stor ekspertise indenfor restaurering af forgyldte kunstværker, blandt andet antikke prydrammer, altertavler og møbler. Dawid har en bred viden og stor interesse i kunstnerens materialer og gamle teknikker. Dawid har arbejdet for Konserveringsværkstedet siden 2009.

Om Konserveringsværkstedet


Konserveringsværkstedet tilbyder alt fra overfladerensning til gennemgribende restaurering af maleri på lærred, træ og andre overflader, samt restaurering af forgyldte prydrammer, spejle og konsoller m.m. De fleste opgaver udføres på værkstedet i Bredgade men vi udfører også opgaver on location, hvor dette er mere hensigtsmæssigt.

Al vort arbejde er baseret på den nyeste viden og forskning.


Værkstedet har en stor fast kundegruppe bestående af herregårdssamlinger, forsikringsselskaber, skadeservidefirmaer, transportfirmaer, auktionshuse, antikvitets- og kunsthandlere/gallerier samt private samlere.


Alle opgaver udføres på højeste professionelle niveau. Absolut konkurrence dygtig tilbudsgivning med tidsforbrug og deadline udfærdiges inden endelig aftale.

Værkstedets særkende er stor omhyggelighed, overholdelse af budgetter, deadlines og arbejder sidst men ikke mindst med konstant vægt på overholdelse af etiske retningslinjer herunder respekt for værkernes naturlige ældningspatina.


Slutteligt har Konserveringsværkstedet mangeårig erfaring med tilstandsrapportering af såvel hele samlinger som særligt bevaringsværdige kunstværker.

– Siden 1999 associeret med Bruun Rasmussen Kunstauktioner

– Netværk til alle konserveringsfaglige discipliner

– Medlem af Nordisk Konservator Forbund

– Medlem af Dansk Antikvitets-Conservator Laug og suppleant i bestyrelsen

– Ambassadør for Kunstakademiets Konservatorskole


Share by: